mandag 22. desember 2008

(20) Skulle da bekymring ta meg fangen?

Selv han alle dager nær vil være,
for hver særskilt dag med særskilt trøst.
Hver en dags bekymring vil han bære,
stille stormen med sin allmakts røst.
Og sin dyre eiendom bevare, denne omsorg har han tatt på seg.
Til din dag skal og din styrke svare, ‑ dette løftet gav han meg.
Blott en dag, Sangboken 238. Lina Sandell)



Alle platene på komfyren er på, julematen varmes og kokes i grytene, ute er det sterke vindkast og kaldt høstregn. Så blinker det plutselig eit par gonger i lyset, og det kjem eit tungt sukk frå husmora: "Kva skal eg vel gjera dersom strømmen går nettopp nå? Korleis skal det vel gå med julemiddagen då?" - Kjenner du deg igjen? Me vert ofte bekymra, ja reint fortvila når me står overfor vonde og uhandterlige muligheter, og gløymer dei trøstefulle løtfesorda av Jesus om ikkje å vera bekymra for noe . Me skal huske på at Herren har enda meir omsorg for oss enn han har for liljene på marka og dei bekymringsløse fuglane - slik som desse egyptiske gjessene ved Awasasjøen i Etiopia. Vår praktiske kvardagssans og tillit til eigne krefter lar seg ikkje så lett innordnast under Herrens allmakt, og så kjem angsten og bekymringane snikande inn i livet vårt og tankane våre. Husk, det vil helst gå godt. Kvifor det? Jo, fordi du er i Herrens hand! Herren er nær! Vær ikke bekymret for noe! Men legg alt dere har på hjertet, fram for Gud. Be og kall på ham med takk! Og Guds fred, som overgår all forstand, skal bevare deres hjerter og tanker i Kristus Jesus. (Filipperbrevet 4:6-7)

Ingen kommentarer: